top of page
  • Forfatters billedeVores GE

Galtrup Galla

Opdateret: 8. jan. 2020

Skrevet af Cecilie Mathiesen


Onsdag den 6. juni holdt vi galla på Galtrup. Der var fint tøj, god mad og hyggelig stemning, og en aften med lærerne som tjenere.



Dagen startede med helt normale timer, indtil klokken 12, og hvis man har tysk, så til klokken 14:30. Da vi fik fri, gik de fleste i gang med at gøre sig klar til galla. Der skulle lægges makeup og tages kjoler eller jakkesæt på. Nogle skulle hjælpe med PR til galla, og kom derfor bare i normalt fint tøj. Nogle havde valgt at komme i normalt festtøj.


Klokken 16:45 mødtes vi alle i Solgården, og blev hentet af en limousine, og kørt ned til det 8-kantede forsamlingshus. De første, der blev hentet i limousinen, var værten og alle hans tøser, og derefter blev de andre elever hentet. Der var plads til cirka 12 i limousinen.


Aften startede med en velkomsts tale fra værten, en præsentation af, hvad der skulle foregå, og hvad vi skulle have at spise. Efter hvert måltid kom vores tjenere rundt for at samle tallerknerne ind.


Forret: Stegt laks med stuvet spinat.

Hovedret: Beef Wellington med kartofler og brun sovs.

Dessert: Bred ymer.


Musikholdet havde forberedt 2 musikindslag, med sange fra forskellige film, vi har set igennem året.


Der var 23 forskellige "Årets" priser, der blev uddelt: Fitnessfreak, Fodboldstjerne, Gamer, Designer, Musiker, Sjoveste pige, Sjoveste dreng, Røv (pige), Røv (dreng), Tøjstil (pige), Tøjstil (dreng), Pigeværelse, Drengeværelse, Bromance, Kæledække, Gøg og gokke, Solstråle, Humørspreder, Udvikling, Par, Smukkeste pige, Lækreste dreng og Årets personlighed.



112 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page